Myndighederne køber jodtabletter

Skulle et atomudslip fra et atomkraftværk eller påvirkninger fra en atomeksplosion i nærheden af Danmark påvirke os, er myndighederne klar med jodtabletter til de mest udsatte.

Danmark har nemlig besluttet at indkøbe to millioner jodtabletter, som hurtigt kan deles ud, hvis myndighederne vurderer, at der er en akut grund til det.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at et dansk lager på to millioner jodtabletter vil kunne dække risikogruppen af børn og unge op til og med 18 år, udgående sundheds- og beredskabspersonale op til og med 40 år samt gravide og ammende.

Sundhedsstyrelsen henviser til anbefalingerne fra verdenssundheds[1]organisationen WHO, som siger, at personer inden for en radius af 100 kilometer fra en nuklear hændelse kan indtage jodtabletter, som i nogle tilfælde kan forhindre udvikling af kræft i skjoldbruskkirtlen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *