Derfor er det fornuftigt at forberede dig

Hvad stiller du op, hvis det velordnede samfund, vi kender, hører op med at virke, som det plejer? Hvad enten det skyldes en farlig sygdom, voldsomt vejr eller en menneskeskabt krise eller krig. 

Hvad gør vi, hvis pludselig strømmen forsvinder. Hvordan klarer du dig uden vand? Uden mobiltelefon. Uden varme. Uden mad.  

Forberedelse er det bedste svar. Det er ikke så svært. Og forberedelse skaber ikke frygt, forberedelse giver tryghed.

Men passer de danske myndigheder da ikke på mig, spørger du måske. Jo, myndighederne i Danmark har et beredskab og vil gøre alt for at hjælpe. Men også de danske myndigheder anbefaler, at du selv forbereder dig bedst muligt som borger. Gør du det, klarer du en krise bedre. Og du kan gøre meget af det sammen med dine naboer, så I klarer udfordringerne i fællesskab. At forberede sig handler ikke om kun at tænke på sig selv. Men hvis du selv er forberedt, kan du også bedre hjælpe andre.

At forberede sig er ikke en mistillid til myndighedernes evne – det er en hjælp for både dig og dine og for samfundet.

At forberede sig er heller ikke at hamstre. Tværtimod. Hvis du er forberedt i god tid, vil du netop ikke være en af dem, der styrter rundt og hamstrer i panik i en krise.

Og jo, der er desværre også ting, der kan true i Danmark. Vores moderne og elektroniske gennem-digitaliserede samfund er nok effektivt til dagligt, men det er også yderst sårbart, fordi alt er afhængig af strøm, net og computerkraft, som pludselig kan være væk.

Stormflod er én af de ting, vi faktisk er ret godt forberedte på. For det ved vi, vil ske. I hvert fald ved Vestkysten eller i de danske fjorde. Men hvad sker der, hvis dele af København pludselig står under vand, og det kan faktisk let ske med bare lidt mere vand i Østersøen end under den seneste vandstands-storm.

Eller hvad med en voldsom orkan, som afbryder al strøm i flere dage. Vejret bliver mere voldsomt i disse år.

Et terrorangreb kan også ramme. Og det behøver ikke at være i form af skud og bomber. Myndighederne frygter, at cyberangreb fra terrorister eller et aggressivt Rusland vil kunne lamme internettet, vores mobiler eller den vitale strømforsyning.

Mest voldsomt vil det kunne være, vi ikke er forberedte på: En kraftig solstorm eksempelvis, der sætter vores elektronik ud af kraft. Eller en farligere smitsom sygdom end corona. Noget der gør, at det vil være livstruende at bevæge sig ud. Myndighederne forbereder sig også på det, de ikke præcist kender. Det kan du også gøre.

Allermest håber jeg selvfølgelig, at du aldrig får brug for det det hele i en alvorlig situation. Sådan er det jo også med andre forebyggende ting som tyverialarmen og ildslukkeren. Du sikrer din familie, så godt du kan. Og det giver tryghed.

 

 

Hvis du gerne vil have vejledning til din forberedelse, kan du købe bogen HVIS NU, som en praktisk guide til det, som du og din familie og dine naboer kan gøre på forhånd – foruden forråd og bestemt udstyr derhjemme handler det også om god planlægning af en nødplan for din familie og dit nabolag.

De ting, du får brug for, kan du selv samle sammen fra forskellige butikker rundt omkring – eller du kan vælge en af vores færdigpakkede krisekasser.

God forberedelse!

Per Bjerre

Indehaver af Krisekassen og forfatter til bogen HVIS NU.